Hvad er en urne? – Historien og betydningen af en urne

Kremeringsurner er blandt de ældste genstande skabt af mennesker, og de går tusindvis af år tilbage i næsten alle kulturer. Denne guide udforsker, hvad en urne er, oprindelsen af ordet, og hvordan praksissen med kremering og urnerne, der indeholder asken, har udviklet sig fra stenalderen til i dag.

Kort svar: En kremeringsurne er en beholder, der rummer asken fra et menneske eller et kæledyr efter kremering. Ordet stammer fra det latinske “urna”, som betyder en krukke eller vase. De ældste kendte kremeringsurner stammer fra omkring 7000 f.Kr. i Jiahu, Kina, og praksissen spredte sig til bronzealderen, det antikke Grækenland og Romerriget, før den aftog med kristendommens fremkomst, for derefter at få en stærk genopblussen i slutningen af det 19. århundrede. I dag er kremering det foretrukne valg i Storbritannien (over 77 %) og vinder frem i hele Europa samt Nordamerika.

Hvad betyder ordet “urne”?

“Urne” kommer fra det latinske urna, som betyder en krukke eller vase, og nogle forbinder det med urere, “at brænde”. Selvom urner historisk set har indeholdt alt fra varme drikke til stemmesedler, er den mest almindelige betydning i dag en beholder til asken fra en afdød. De fleste er dekoreret på den ene eller anden måde.

Hvad er en kremeringsurne?

En kremeringsurne er en beholder fremstillet til at opbevare aske. De findes i mange former, størrelser og materialer og kan udgøre et permanent hvilested for asken, enten i hjemmet, i et kolumbarium eller i en krypt. Ved at opbevare asken i en urne kan du have din ven tæt på dig, eller placere den på et offentligt mindesmerke, hvor fremtidige generationer kan mindes.

Hvor gammel er praksissen med kremering?

De ældste kendte kremeringsurner blev opdaget i Jiahu i Kina, hvor 32 urner i forskellige størrelser (hvilket tyder på både voksne og børn) stammer fra omkring 7000 f.Kr. Man anslår, at handlingen at reducere en krop til aske går tilbage til den tidlige stenalder, omkring 3000 f.Kr., sandsynligvis i Europa og Mellemøsten, da dekorerede krukker fra stenalderen i det vestlige Rusland menes at have indeholdt aske.

Kremering udviklede sig i bronzealderen (fra 2500 til 1000 f.Kr.) og nåede de britiske øer og den iberiske halvø, med kirkegårde forbeholdt aske, der dukkede op i Ungarn, Italien, Nordeuropa og Irland. Omkring 1000 f.Kr., i den mykenske periode, var kremering almindelig i det antikke Grækenland, og Homers Iliaden beskriver det som en værdig afslutning for krigere, der faldt i kamp. Under Romerriget var det forbeholdt samfundets ærede medlemmer, hvor asken blev opbevaret i urner inde i bygninger, der lignede kolumbarier.

Med kristendommens fremkomst i slutningen af den romerske periode blev kremering forladt og modarbejdet, da det blev betragtet som hedensk, og begravelse blev normen – en ændring der blev konsolideret under Konstantin i det 4. århundrede. I middelalderen blev kremering endda brugt som en form for straf og forblev sjælden i Vesten i århundreder.

Hvornår blev kremering populær igen?

Den moderne genopblussen begyndte i slutningen af det 19. århundrede. I England lagde den hurtige byvækst efter 1800 pres på sognenes kirkegårde, og fra 1850’erne tvang pladsmanglen parlamentet til at prioritere kirkegårde. En urnemodel præsenteret af italieneren Brunetti på verdensudstillingen i Wien i 1873 vakte opsigt, og Sir Henry Thompson, læge for dronning Victoria, grundlagde Cremation Society of England i 1874, hvilket førte til oprettelsen af de første krematorier i Woking, England, og Gotha, Tyskland.

Nordamerika fulgte efter i samme periode, hvor det første krematorium blev bygget i Washington, Pennsylvania, af dr. Julius LeMoyne, støttet af gejstlige, der søgte en reform af begravelser, og læger bekymret for hygiejnen nær kirkegårde. Omkring 1900 var der omkring 20 krematorier i USA, og i 1913 samlede dr. Hugo Erichsen dem i Cremation Association of America. De religiøse holdninger ændrede sig også: Den katolske kirke ophævede sit forbud i 1960’erne, og kanonisk ret fra 1983 bekræftede, at kremering ikke var forbudt.

Hvor udbredt er kremering i dag?

Kremering er nu det foretrukne valg i Storbritannien og vinder frem i hele Europa samt Nordamerika. Raten i Storbritannien steg fra ca. 34,7 % i 1960 til 77,05 % i 2017, mens Japan nåede ca. 99 % i 2019. Lavere omkostninger, begrænset plads og en voksende præference for mere miljøvenlige muligheder forklarer denne tendens. Du kan sammenligne omkostninger i vores guide om omkostninger ved kremering og begravelse.

Hvordan sammenlignes antikke urner med nutidens?

Antikke urner var ofte dybt personlige. Urner fra den pommerske bronzealder nær Østersøen var udskåret med realistiske ansigter, teksturer af stof og tatoveringsmønstre. Jernalderurner fra Tamil Nadu i det sydlige Indien indeholdt mønstre af blade og kæledyr, der afspejlede lokale hulemalerier, og amazonske urner var dekoreret med glasperler indlejret i harpiks. I dag består det samme behov for personalisering: Familier vælger urner, der afspejler en tro, en passion eller en personlighed, uanset om det er klassisk og kunstnerisk keramik, biologisk nedbrydelige urner, der giver asken tilbage til jorden eller vandet, eller diskrete kreationer, der slet ikke ligner urner.

I stigende grad beholder moderne familier også en lille del i en mindesmerke-urne eller et smykke med aske, og kremering af kæledyr fortsætter med at vokse. For ideer til, hvad du kan gøre med asken, se vores dedikerede område om hvad du skal gøre med asken efter kremering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder ordet “urne”?

Det stammer fra det latinske “urna”, som betyder en krukke eller vase, og er sandsynligvis forbundet med “urere”, “at brænde”. I dag betegner det oftest en beholder beregnet til at huse asken fra en afdød.

Hvor gamle er kremeringsurner?

De ældste kendte kremeringsurner stammer fra omkring 7000 f.Kr. i Jiahu i Kina, hvor 32 urner i forskellige størrelser blev opdaget. Selve praksissen med kremering kan gå tilbage til omkring 3000 f.Kr., i den tidlige stenalder.

Hvorfor blev kremering forladt i så lang tid?

Efterhånden som den tidlige kristendom spredte sig i slutningen af den romerske periode, blev kremering modarbejdet som en hedensk praksis, og begravelse blev normen – en holdning, der blev forstærket under Konstantin. Den forblev sjælden i Vesten gennem hele middelalderen, før den fik en genopblussen i slutningen af det 19. århundrede.

Hvor udbredt er kremering i dag?

Det er det foretrukne valg i Storbritannien, hvor det steg fra ca. 35 % i 1960 til over 77 % i 2017, og det vinder frem i Europa og Nordamerika. Japan nåede ca. 99 % i 2019.

Relaterede produkter

Se også

• Askesmykker
• Askevedhæng og halskæder

Kategorier

KæledyrsurnerKeramikurnerKatteurnerHundeurnerUrner til små kæledyrMindegenstande